Stevns Kommunes Sundhedsafdeling har en tværsektoriel distriktpsykiatrisk sygeplejerske ansat, som man deler med Region Sjælland. Stillingen er oprettet således, at de 20 timer er tildelt kommunen og de 17 timer er tildelt regionen.
Den meget store fordel ved denne ansættelsesmåde er, at sygeplejersken kan følge patienterne fra sygehuset og ud i kommunen, hvilket skaber en kontinuitet for den sindslidende. Det vil også sige, at sygeplejersken har et stort kendskab til den enkelte patient og dennes behov for støtte i lokalsamfundet.
Derudover har den tværsektorielle sygeplejerske et stort kendskab til kommunens nuværende, og fremtidige tilbud til sindslidende i Stevns Kommune.
Formål/målsætning for tværsektoriel sygeplejerske i kommunalt regi:
- Hjemmebesøg hos sindslidende og psykisk skrøbelige borgere i kommunen.
- Fungere som primærbehandler med henblik på at etablere tæt kontakt/relation til borgeren samt dennes netværk.
- I kontakt med alle borgere anvendes støttende samtaler baseret på målrettet psykiatrisk sygeplejefaglig viden, såkaldt terapeutisk kommunikationsform.
- Er ansvarlig for opfølgning af medikamentel behandling, d.v.s udførelse og eller koordinering af denne.
Varetage supervision, vejledning, undervisning til borgere, pårørende, tværfaglige kollegaer i Stevns Kommune og Distriktpsykiatrisk center Øst.
- Koordinerer sygeplejefaglig indsats overfor borgeren, d.v.s have et tæt samarbejde med primærsygeplejerskerne i kommunen.
- Ansvarlig for visitation til støtte/kontaktperson-ordningen.
- Ansvarlig for koordinering af sociale støtteforanstaltninger til sindslidende og psykisk skrøbelige borgere i kommunen. Har derfor et tæt samarbejde med Borgerservice og jobcenter.
- Varetager psykiatriske afklaringer for borgere, kommune og praktiserende læger.